Glasset i havnen

Dette er mit nyeste projekt. At fotografere Københavns Havn med gammel analog klassisk sort/hvid fototeknik og vise hvordan den nye moderne havn i dag ser ud set gennem datidens teknologi. Projektet er også en kommentar til nutidens brug af AI skabte fotografier hvor mine fotografier vises præcist som de var på det tidspunkt jeg som fotograf trykkede på udløserknappen på mit Olympus OM4 35mm fotografiapperat. I fotografierne ser jeg efter spejlingerne i glas. Fokus er på alt det moderne byggeri som er tilført i Københavns Havn de sidste 30 år og blander dette med fotografier af nogle af de ikoniske bygninger og broer vi alle kender. Jeg har netop udgivet boget "Glasset i Havnen" på eget forlag.

==== fra forordet i bogen ===

Havnen og skibene. Sådan har vi i byen altid tænkt omkring en havn. Både de små havne rundt omkring i landet og de store industrihavne som Københavns Havn. Her ankommer skibe, her sejler skibe. Varer læsses af, og folk rejser afsted. En havn er travl, med leben og larm. En havn har lagerbygninger, den har skibsværfter med beddinger, den har kraner, den har store skorstene og ikke mindst broer. Bare det at læse ordene, så kommer lydene og lugtene på den indre rulle i ens hoved. Man kan mærke stemningen, hører alle mågerne, dunkene fra skibsmotorerne, den skingre lyd fra kranen, en sirene i det fjerne og lyden af bølgeskvulp fra dønninger, der slår mod bolværket.

Det er sådan, vi kender en stor havn. Det er sådan, den vises på film og tegnes i en tegneserie. Men i dag er den anderledes. Industrien er væk, leben er nu legepladser til børn og køen til kaffebaren, larmen er lyden af en boombox på kajen. Det er en anden havn. En havn med lejligheder, en havn med moderne bygninger og en havn med fritidsaktiviteter. En havn, hvor man bader, roer i kajak, dyrker yoga og danser